Dansk hosting hos e-studio.dk
Webhotel
Søg domæne
Mailhotel
Hosting
WebhotelMailhotelDNShotelFilemaker hostingServerhostingServer-colocationReseller hosting
Domæner & licenser
DomænerMicrosoft 365SentinelOne
Hjemmeside
ServiceaftaleNy professionel hjemmesideHastighedsoptimeringHjemmeside beregner
Hjælp & support
FjernsupportVidensdatabaseDriftstatus og NyhederKontakt os
Log ind

    Hosting

  • Webhotel
  • Mailhotel
  • DNS hotel
  • Filemaker hosting
  • Serverhosting
  • Server-colocation
  • Reseller hosting
  • Domæner & licenser

  • Domæner
  • Microsoft 365
  • SentinelOne
  • Hjemmeside

  • Serviceaftale
  • Ny professionel hjemmeside
  • Hastighedsoptimering
  • Hjemmeside beregner
  • Hjælp & support

  • Kontakt os
  • Log ind

Forretningsbetingelser


Disse forretningsbetingelser gælder for alle produkter og serviceydelser leveret af e-studio ApS. Ved bestilling via hjemmeside, e-mail, telefon eller anden aftalt kanal accepterer kunden disse betingelser, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1. Generelle betingelser

Kunden skal være myndig eller have samtykke fra værge for at kunne indgå aftale med e-studio ApS.

Aftalen træder i kraft, når bestillingen er gennemført og betalingen er modtaget, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.

e-studio ApS forbeholder sig ret til at afvise bestillinger, hvis der foreligger saglige grunde hertil, herunder mistanke om misbrug, fejlagtige oplysninger eller manglende betalingsevne.

2. Betaling, priser og fakturering

Alle priser er i danske kroner (DKK) og er inklusive moms, medmindre andet er angivet.

Betaling sker som udgangspunkt via betalingskort. Alternative betalingsformer som bankoverførsel eller faktura kan efter aftale tilbydes til erhvervskunder.

Ved betaling via bankoverførsel eller faktura kan leveringstid og oprettelse være afhængig af, at betalingen er registreret hos e-studio ApS.

Ved manglende betaling forbeholder e-studio ApS sig retten til at suspendere eller lukke produktet uden yderligere varsel. Eventuelle rykkergebyrer og renter kan pålægges i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Priser kan ændres med minimum 30 dages varsel, medmindre prisændringen skyldes forhold uden for e-studio ApS’ kontrol, herunder ændringer fra underleverandører, afgifter, valutaforhold eller offentlige krav.

3. Fortrydelsesret

For forbrugere gælder som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved fjernsalg i henhold til gældende lovgivning.

Fortrydelsesretten bortfalder dog helt eller delvist for ydelser, der er påbegyndt med kundens samtykke, eller som er individuelt tilpasset kunden.

Domæneregistreringer, domæneflytninger, Microsoft-licenser, andre tredjepartslicenser samt specialbestilte eller straksoprettede tjenester er derfor som udgangspunkt undtaget fortrydelsesretten, da ydelsen leveres eller igangsættes umiddelbart efter bestilling og indebærer omkostninger for e-studio ApS.

4. Domænenavne

e-studio ApS tilbyder at registrere, flytte og administrere domænenavne på vegne af kunden hos relevante registratorer og registries.

.dk-domæner administreres via Punktum.dk, mens øvrige domæner typisk registreres via internationale registratorer som CSL GmbH og Key-Systems GmbH.

Domæneregistreringer gennemføres som udgangspunkt automatisk baseret på de oplysninger, kunden indtaster ved bestilling. Kunden er selv ansvarlig for, at alle oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

Hvis de af kunden indtastede oplysninger er mangelfulde eller forkerte, tilstræber e-studio ApS at gennemføre registreringen manuelt hurtigst muligt, men kan ikke garantere, at registreringen gennemføres succesfuldt.

e-studio ApS kan ikke holdes ansvarlig for, at et domænenavn ikke kan registreres, uanset årsag, herunder men ikke begrænset til optaget domæne, fejl i oplysninger, tekniske fejl hos registrator eller registry, eller andre forhold uden for e-studio ApS’ kontrol.

e-studio ApS kan heller ikke holdes ansvarlig for fejlregistreringer, herunder automatiske registreringer baseret på kundens indtastede oplysninger.

Såfremt et domæne af registry klassificeres som et premium-domæne eller på anden måde ikke kan leveres til den oplyste pris, forbeholder e-studio ApS sig retten til at annullere ordren og tilbageføre betalingen.

Domænet registreres altid i kundens eget navn, mens e-studio ApS kan stå som administrativ eller teknisk kontakt afhængigt af registreringstype og opsætning.

Domæner er undtaget fortrydelsesretten, da de registreres specifikt til kunden. Kunden er derfor bundet af bestillingen, når registreringen er påbegyndt.

En bestilling af et domænenavn er først endeligt gennemført, når registreringen er bekræftet hos den relevante registrator eller registry.

e-studio ApS påtager sig ikke ansvar for tab af domæner som følge af manglende fornyelse, fejl i kundens kontaktoplysninger eller manglende reaktion på påmindelser.

5. Webhotellets formål og anvendelse

e-studio ApS webhoteller er beregnet til hosting af hjemmesider, webapplikationer, e-mail og tilhørende databaser.

Webhotellet må ikke anvendes som generelt fillager, backup-lager eller midlertidig harddisk. Filer på kontoen skal som udgangspunkt være relevante for den drift, der leveres via tjenesten, og være tilknyttet den hosted løsning.

Har kunden behov for egentligt datalager eller filsynkronisering, henvises der til særskilte produkter som eksempelvis ownCloud, Nextcloud eller andre dedikerede lagerydelser.

Ved misbrug af tjenesten som lagringsplatform forbeholder e-studio ApS sig retten til at reagere, herunder ved at slette data, begrænse adgangen, suspendere produktet eller kræve opgradering til en mere passende løsning.

6. Ressourceforbrug, trafik og belastning

Medmindre andet er angivet, gælder de trafik-, CPU-, RAM-, proces- og inodegrænser, der er oplyst for det konkrete produkt eller i kundecenteret.

Ikke-forbrugt trafik eller andre ressourcer overføres ikke til næste periode.

Det er ikke tilladt at anvende tjenesten på en måde, der medfører unødig eller skadelig belastning af servere, netværk eller andre kunders drift, herunder eksempelvis download-servere, permanente baggrundsprocesser, misbrug af scripts, overdrevent ressourceforbrug eller andre former for såkaldt “noisy neighbor”-adfærd.

Hvis kundens forbrug overstiger det, der med rimelighed kan forventes af den valgte løsning, forbeholder e-studio ApS sig retten til at kontakte kunden med henblik på at finde en løsning, kræve opgradering, begrænse ressourceforbruget eller suspendere tjenesten midlertidigt eller permanent.

Ved groft eller vedvarende misbrug kan suspension eller lukning ske uden varsel.

7. Inodes og backupgrænser

Der er som udgangspunkt ikke en fast inodebegrænsning for den almindelige drift af webhotellet, medmindre andet fremgår af den valgte løsning.

For backup gælder dog særlige begrænsninger. På eLight- og eBasic-produkter tages der som udgangspunkt kun backup af op til 200.000 inodes (filer). På eMedium-, ePremium- og eBusiness-produkter tages der som udgangspunkt kun backup af op til 300.000 inodes (filer).

Overskrides disse grænser, kan det medføre, at dele af eller hele kontoen ikke indgår i backup, uden at dette udløser ansvar for e-studio ApS.

8. Backup og genskabelse

e-studio ApS foretager som udgangspunkt nattelige backups af relevante systemer og kundedata på udvalgte produkter. Backups opbevares i op til 31 dage.

For visse produkter, herunder VPS, dedikerede servere og colocation-løsninger, er backup ikke inkluderet som standard og skal tilkøbes særskilt, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Backups stilles til rådighed med henblik på intern driftssikkerhed og eventuel genskabelse ved systemfejl, menneskelige fejl eller driftsforstyrrelser, men backup er ikke en garanti for, at alle data til enhver tid kan genskabes.

e-studio ApS kan ikke garantere, at en bestemt backup eksisterer, er komplet, kan læses eller kan genskabes uden fejl.

Kunden er altid selv ansvarlig for at opbevare egne, opdaterede kopier af hjemmesider, databaser, e-mails og øvrige data.

e-studio ApS påtager sig intet ansvar for tab af data, herunder på løsninger hvor backup ikke er inkluderet eller tilkøbt.

9. Support og henvendelser

Support ydes via de kontaktkanaler, som e-studio ApS til enhver tid stiller til rådighed, herunder typisk e-mail, ticketsystem og eventuelt telefon.

e-studio ApS bestræber sig på at besvare henvendelser hurtigst muligt, men der gives ikke garanti for en bestemt svartid, medmindre dette er særskilt aftalt i en support- eller driftsaftale.

Telefonisk support, hasteopgaver, teknisk assistance, programmeringsarbejde eller konsulentydelser kan være omfattet af særskilt aftale eller særskilt fakturering.

10. Oppetid og driftsforstyrrelser

e-studio ApS tilstræber høj stabilitet og oppetid på alle systemer og kan, hvor det er særskilt angivet, tilbyde en oppetidsgaranti.

Medmindre andet fremgår af produktbeskrivelsen, måles oppetid ved e-studio ApS’ netværksgrænse eller border router og omfatter alene forhold, som direkte kan henføres til e-studio ApS egen infrastruktur.

Nedetid omfatter ikke fejl hos tredjepartsleverandører, registratorer, upstream-netværk, DNS-operatører, softwarefejl hos kunden, kundens egne ændringer, overbelastning forårsaget af kundens forhold, angreb såsom DDoS, eller forhold uden for e-studio ApS’ kontrol.

Planlagt vedligeholdelse, sikkerhedsopdateringer og nødvendige tekniske indgreb kan medføre midlertidige afbrydelser uden at dette anses som misligholdelse.

Hvis en konkret oppetidsgaranti ikke overholdes, kan e-studio ApS efter egen vurdering yde forholdsmæssig kompensation, typisk i form af kreditering eller forlængelse af ydelsen, medmindre andet er aftalt.

11. Kundens forpligtelser

Kunden er ansvarlig for at afgive korrekte og opdaterede kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, e-mailadresse og øvrige relevante oplysninger.

Kunden er ansvarlig for al brug af egne loginoplysninger, adgangskoder, API-nøgler og øvrige adgangsforhold. Kunden skal straks ændre adgangskoder og underrette e-studio ApS, hvis der er mistanke om misbrug eller kompromittering.

Kunden er ansvarlig for indhold, software, scripts, e-mails, databaser og øvrige data, som kunden eller tredjemand placerer på tjenesten via kundens adgang.

12. Tilladt og forbudt indhold

Det er ikke tilladt at anvende e-studio ApS’ tjenester til ulovlige formål eller til indhold og aktiviteter, der er i strid med dansk eller international lovgivning.

Det er blandt andet ikke tilladt at benytte tjenesten til spam, phishing, mailbombing, malware, forsøg på uautoriseret adgang, skadelig kode, systematisk misbrug af netværk eller anden adfærd, der kan skade e-studio ApS, andre kunder eller tredjemand.

Det er heller ikke tilladt at hoste materiale, der er åbenlyst ulovligt eller groft stødende, herunder racistisk, diskriminerende eller visse former for pornografisk indhold, medmindre dette udtrykkeligt er særskilt aftalt og teknisk placeret på en egnet løsning.

e-studio ApS forbeholder sig retten til efter konkret vurdering at kræve materiale fjernet, suspendere en tjeneste eller ophæve aftalen, hvis indhold eller adfærd vurderes at være uforenelig med disse betingelser.

13. Misligholdelse

e-studio ApS kan uden varsel suspendere eller lukke en tjeneste ved grov misligholdelse, herunder men ikke begrænset til:

  • brud på gældende lovgivning
  • spam, phishing eller anden misbrug af e-mail, SMS eller netværk
  • adfærd der forstyrrer andre kunders drift eller sikkerhed
  • ulovligt eller klart uacceptabelt indhold
  • manglende betaling
  • ignorerede henstillinger om at bringe forhold i orden

Ved mindre alvorlige overtrædelser kan e-studio ApS vælge at give kunden en frist til at rette op på forholdet.

Ved ophævelse som følge af misligholdelse ydes der som udgangspunkt ingen refusion.

14. Opsigelse, fornyelse og ophør

Abonnementer og løbende ydelser fornyes automatisk for en ny periode, medmindre opsigelse er modtaget rettidigt.

Aftalen kan opsiges til enhver tid frem til fornyelse af den næste betalingsperiode. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den allerede betalte periode, og der ydes ikke refusion for resterende periode.

Opsigelse skal ske skriftligt via de af e-studio ApS anviste kanaler, herunder eksempelvis kundeområdet, e-mail eller supportsystem.

Opsigelse skal være modtaget af e-studio ApS inden fornyelsestidspunktet for at have virkning for den kommende periode.

Ved ophør, uanset årsag, slettes kundens data få dage efter aftalens udløb eller lukning, medmindre andet er angivet for den konkrete løsning. Kunden er derfor selv ansvarlig for rettidigt at hente egne data inden ophør.

e-studio ApS kan overdrage drift, hostingaftaler eller tilhørende rettigheder og forpligtelser til et koncernforbundet selskab eller tredjemand, forudsat at dette ikke væsentligt forringer kundens rettigheder.

15. Personoplysninger og databehandling

e-studio ApS behandler personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Når kunden anvender hosting, e-mail eller andre infrastrukturtjenester til behandling af personoplysninger, er kunden som udgangspunkt dataansvarlig, mens e-studio ApS er databehandler i det omfang, lovgivningen foreskriver dette.

Kunden er ansvarlig for at sikre, at behandlingen af personoplysninger via de købte tjenester sker lovligt, og at der indgås eventuel nødvendig databehandleraftale.

Hent databehandleraftale

16. Sikkerhed

e-studio ApS arbejder løbende med tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte systemer og data mod uautoriseret adgang, tab, ændring og misbrug.

Servere og infrastruktur er placeret i professionelle datacentre med relevante certificeringer og sikkerhedsforanstaltninger. Adgang til systemer gives alene til autoriserede medarbejdere hos e-studio ApS.

Kunden er dog selv ansvarlig for sikkerheden i eget softwaremiljø, herunder opdatering af CMS-systemer, plugins, temaer, adgangskoder, scripts og øvrige installationer på kundens konto.

17. Ansvarsbegrænsning

e-studio ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab, avancetab, tab af goodwill, tab af data, følgeskader eller andet indirekte økonomisk tab.

e-studio ApS’ ansvar er under alle omstændigheder begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse i den seneste betalingsperiode, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

e-studio ApS er ikke ansvarlig for tab eller skader, der skyldes tredjepartssoftware, kundens egne forhold, fejlkonfigurationer, manglende opdateringer, kompromitterede adgangsoplysninger eller forhold uden for e-studio ApS rimelige kontrol.

18. Force majeure

e-studio ApS kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, driftsforstyrrelser eller manglende levering, der skyldes forhold uden for e-studio ApS rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til brand, oversvømmelse, krig, terror, sabotage, strømnedbrud, internetnedbrud, myndighedspåbud, strejke, lockout, cyberangreb eller fejl hos underleverandører eller tredjepartsleverandører.

19. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem kunden og e-studio ApS afgøres efter dansk ret.

Eventuelle tvister skal indbringes for de almindelige danske domstole med Viborg som værneting, medmindre ufravigelig lovgivning bestemmer andet.

20. Licenser og tredjepartsydelser

e-studio ApS tilbyder salg og administration af tredjepartslicenser, herunder men ikke begrænset til Microsoft-licenser, cybersikkerhedsprodukter og backup-løsninger (f.eks. SentinelOne, DefensX, NinjaOne og DropSuite).

Licenser faktureres som udgangspunkt forud for en periode på 12 måneder, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Bestilling af licenser er bindende, og der ydes som udgangspunkt ingen refusion, uanset om licensen tages i brug eller ej, herunder også ved nedgradering, opsigelse i perioden eller ændret behov hos kunden.

Opsigelse af licenser skal ske skriftligt med minimum 30 dages varsel før udløb af den aktuelle licensperiode. Hvis opsigelse ikke modtages rettidigt, fornyes licensen automatisk for en ny periode.

e-studio ApS fungerer som formidler af licenser og kan ikke holdes ansvarlig for ændringer i vilkår, priser, funktionalitet eller tilgængelighed hos tredjepartsleverandører.

Ved ændringer fra leverandørens side, herunder prisstigninger eller ændrede vilkår, forbeholder e-studio ApS sig retten til at viderefakturere disse ændringer til kunden.

Licenser leveres i henhold til den enkelte leverandørs gældende vilkår, som kunden er forpligtet til at overholde.

21. Infrastruktur og underleverandører

e-studio ApS driver og vedligeholder egen serverinfrastruktur, herunder eget udstyr placeret i professionelle datacentre.

e-studio ApS har fysisk og logisk kontrol over eget udstyr, mens datacenterleverandøren alene leverer faciliteter såsom strøm, køling og netværksforbindelse.

Udstyr er blandt andet placeret hos datacenterleverandører som GlobalConnect A/S, hvor e-studio ApS lejer rackplads, strøm og netværksforbindelse. Den daglige drift, administration og vedligeholdelse af servere varetages af e-studio ApS.

Datacenterleverandører kan være certificeret efter standarder som ISO 27001, PCI-DSS eller tilsvarende.

e-studio ApS anvender derudover tredjepartsleverandører til specifikke ydelser, herunder software, licenser, sikkerhedsprodukter og backup-løsninger. Dette kan eksempelvis omfatte leverandører som Microsoft, SentinelOne, NinjaOne, DropSuite og tilsvarende.

Disse tredjepartsydelser leveres i henhold til de respektive leverandørers vilkår, og e-studio ApS kan ikke holdes ansvarlig for ændringer i funktionalitet, tilgængelighed eller vilkår hos disse leverandører.

e-studio ApS forbeholder sig retten til løbende at ændre underleverandører og tekniske løsninger, såfremt dette ikke væsentligt forringer kundens ydelse.

Adgang til systemer og data gives alene til relevante medarbejdere hos e-studio ApS samt nødvendige underleverandører, og sker under passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

22. Udviklingsopgaver og projekter

e-studio ApS tilbyder udviklingsydelser, herunder men ikke begrænset til hjemmesider, integrationer, specialudvikling og tekniske løsninger.

Leverancen omfatter alene de funktioner, ydelser og specifikationer, der er skriftligt aftalt mellem parterne. Ændringer, udvidelser eller yderligere funktionalitet betragtes som tillægsarbejde og faktureres særskilt.

e-studio ApS kan ikke holdes ansvarlig for misforståelser, uklarheder eller manglende forventningsafstemning i det aftalte grundlag, såfremt dette ikke fremgår tydeligt af den skriftlige aftale eller projektbeskrivelse.

e-studio ApS forbeholder sig retten til at fakturere op til 50% af det aftalte beløb ved projektets påbegyndelse. Arbejdet påbegyndes som udgangspunkt først, når denne betaling er modtaget.

Ved kundens forsinkelse, manglende feedback eller manglende levering af nødvendigt materiale forbeholder e-studio ApS sig retten til at udskyde levering og eventuelt afslutte projektet med fakturering af udført arbejde.

Medmindre andet er aftalt, overgår rettigheder til det udviklede først til kunden, når fuld betaling er modtaget.

23. Serviceaftaler og vedligeholdelse

e-studio ApS tilbyder serviceaftaler, herunder vedligeholdelse af hjemmesider, opdatering af systemer, plugins og temaer samt generel overvågning og sikkerhed.

Serviceaftaler har til formål at holde løsningen teknisk opdateret og sikker. Dette omfatter ikke udvikling, designændringer, nye funktioner eller tilpasninger, medmindre dette er særskilt aftalt og faktureret.

Som en del af serviceaftalen kan e-studio ApS i tilfælde af fejl eller nedbrud foretage genskabelse fra backup, hvis dette er muligt.

Eventuelle tredjepartslicenser, herunder plugins, temaer eller andre softwarekomponenter, skal som udgangspunkt være gyldige og opdaterede for at indgå i serviceaftalen. Kunden er selv ansvarlig for at forny disse licenser, medmindre andet er aftalt.

e-studio ApS garanterer ikke kompatibilitet mellem alle plugins, temaer og tredjepartskomponenter efter opdateringer.

e-studio ApS forbeholder sig retten til at suspendere eller opsige en serviceaftale, hvis kunden gentagne gange undlader at forny nødvendige licenser eller ignorerer påbud herom, og dette medfører sikkerhedsrisici eller driftsproblemer.

e-studio ApS kan ikke holdes ansvarlig for fejl, sikkerhedsproblemer eller nedbrud forårsaget af tredjepartssoftware, der ikke er opdateret eller ikke længere vedligeholdes af leverandøren.

Denne side er sidst opdateret den 20. marts 2026.
Vi tager forbehold for stavefejl, trykfejl, prisændringer og løbende opdateringer af betingelserne.

Login

Glemt din adgangskode?
Opret en konto

e-studio ApS
Højgårdsvej 25
DK-8620 Kjellerup
CVR: 37074640

support@e-studio.dk
Vi tager imod Visa kortVi tager imod MasterCard kortFølg os på FacebookFind os på Linkedin
Hosting
  • Webhotel
  • Mailhotel
  • DNShotel
  • Filemaker hosting
  • Server hosting
  • Server-colocation
  • Reseller hosting
Domæner & licenser
  • Domæner
  • Microsoft 365
  • SentinelOne
Hjemmeside
  • Serviceaftale
  • Ny professionel hjemmeside
  • Hastighedsoptimering
  • Hjemmeside prisberegner
Hjælp & support
  • Anmod om fjernsupport
  • Vidensdatabase (FAQ)
  • Driftstatus og Nyheder
  • Kontakt os
Nyttige sider
  • Kundeområdet
  • cPanel og LiteSpeed
  • 1-click installer
Øvrige sider
  • Forside
  • Om os
  • Udvikling & rådgivning
  • Betingelser & persondata
  • Referencer
Telefontider

Mandag - torsdag 8:00 - 15:00
Fredag 8:00 - 13:00

Vagtopkald mod gebyr

+45 88 80 90 45

eLight, eBasic & eMedium har ikke telefonsupport!

© 2004 - 2026 e-studio.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Alle priser er angivet i DKK inkl. moms.