Kan jeg benytte domænenavne med ÆØÅ?

Nogle domænetyper, som eksempelvis .dk, understøtter bogstaverne æ,ø og å. Den tekniske term for dette kaldes idn og kræver, at brugerens browser også understøtter dette. I dag understøtter de fleste browsere idn. Dog findes der stadig ældre browsere, som ikke understøtter det. Dette bør derfor indgå i dine overvejelser inden du vælger et domæne med æ,ø eller å. Vi anbefaler ikke, at domænenavne med æ,ø eller å benyttes som mail-domæner. Dette skyldes, at der stadig findes mange mail-servere, som ikke kan håndtere idn. Vores anbefaling er, at du køber domænenavnet både med æ, ø eller å samt med ae, oe eller aa. Hvis du eksempelvis vil købe domænet "domæne.dk" anbefaler vi således, at du også køber "domaene.dk" og benytter sidstnævnte til mail-domæne.